Hjerte-karsygdom

Lev bedre og sundere med din hjertekarsygdom.

Hos Sundhed Norddjurs tilbyder vi forløb for dig med en hjerte-karsygdom. Du kan også deltage, hvis du har "vindueskiggersyndrom".

Som deltager vil du få hjælp til at håndtere din sygdom og redskaber til at arbejde med sundhed og vaner.
Vi tager udgangspunkt i dine ønsker og mål, og hvad der skal til for at nå dem.

Hvem kan deltage?

For at kunne deltage skal du:

  • Henvises fra dit sygehus eller af din egen læge.
  • Være over 18 år og bo i Norddjurs Kommune.
  • Tale og forstå dansk
  • Være motiveret for at arbejde med dine vaner i relation til din sundhed – både fysisk og mentalt.

Pårørende er også velkomne på dele af forløbet.

Forløbet

På et forløb vil du komme på et hold med andre med en kronisk sygdom.

  • Et forløb varer 10 uger.
  • Der er to mødegange om ugen.
  • Der vil være opfølgning efter 4 og 12 måneder.

Det kræver en henvisning at deltage i forløbet. Når vi har modtaget din henvisning, bliver du ringet op og vi aftaler en tid til afklarende samtale. 

I forbindelse med et forløb hos os, beder vi dig besvare en række spørgeskemaer i starten og slutningen af forløbet. Det giver dig og os et indblik i din sundhed.
Vi bruger det også til at kvalitetssikre vores forløb.

Du får:

  • En personlig sundhedsprofil og træningsprogram.
  • Viden om og inspiration til hjertevenlig mad.
  • Viden om hjertekar-sygdom, symptomer og reaktioner.
  • Redskaber til at tackle udfordringer med kronisk sygdom i din hverdag.
  • Mulighed for at prøve forskellige motionsformer.
  • Gode snakke med andre, der er i den samme situation som dig.

Holdstart

Vi starter løbende hold op i Grenaa og Allingåbro. Forløbet foregår i Sundhedshuset og i Allingåbrohallen.

Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere.

Tilmelding og yderligere information

Sundhed Norddjurs
Telefon: 89 59 40 40 (telefontid kl. 9-12)
E-mail: sundhedsskolen@norddjurs.dk

 

Læs mere om hjertekarsygdom og hvad du kan gøre

Du kan reducere risikoen for en hjertekarsygdom.

Det gør du ved at:

  • spise sundt.
  • få nok motion.
  • have gode sociale relationer.
  • stoppe med at ryge.
  • nedsætte et højt alkoholforbrug.

Hos Hjerteforeningen kan du læse mere om, hvordan du forebygger hjertesygdom.
Har du en hjertesygdom, kan du finde råd om, hvordan du kan tage hånd om din sygdom.

Besøg Hjerteforeningens hjemmeside 

Motion og træning styrker dit hjerte.

Konditionsøvelser er særligt gode til at træne hjertet. 

På helbredsprofilen.dk kan du finde en række videoer, der guider dig i hvilke øvelser, du kan lave.

Besøg Helbredsprofilen.

 

Har du et for højt kolesteroltal eller en hjertekarsygdom? Så er det vigtigt hvilken mad, du spiser. 

Hjertevenlig kost nedsætter risikoen for at udvikle eller forværre hjertekarsygdom.
Hos Hjerteforeningen kan du få idéer og gode råd til hjertevenlig mad.

Er du i tvivl om du spiser hjertevenligt?

Hos Hjerteforeningen kan du tage en test og se om du er ”Hjertesund”.

Du kan også prøve Hjerteforeningens guide til at købe hjertevenlig mad. 

Oplever du hjerteflimmer?
Vil du gerne vide mere om emnet?
Så kan du lytte til Hjerteforeningens podcast Heart Talk.

I Podcasten bliver du klogere på både sygdommen og de psykiske reaktioner, der kan opstå ved hjerteflimmer.

Link til podcasten.

Hjerteforeningen tilbyder flere former for hjælp til dig, der har en hjertesygdom eller som er pårørende.

Hjertelinjen

Ring til Hjertelinjen på tlf.nr. 70 25 00 00. Her kan du få gratis og anonym telefonisk rådgivning om alt fra motion, kost og de bekymringer du måtte have omkring din sygdom. Rådgiverne er alle professionelle fagpersoner. 

Du kan læse mere på hjertelinjen.dk

 

Frivillig patientstøtte

Frivillige patientstøtte er støtte fra frivillige, der selv har eller har haft en hjerte-kar-sygdom. 

Læs mere på Hjerteforeningens hjemmeside

 

Motion

Hjerteforeningens hjemmeside kan du finde træningsvideoer og lokale træningshold

 

Lokale fællesskaber og foreninger

Hjerteforeningens lokale klubber arrangerer flere forskellige tilbud.

Læs mere på Hjerteforeningens hjemmeside