Liv i balance

At lytte til en afspænding kan være et redskab til at få ro i både hoved og krop.
Du kan lytte til en afspænding både i løbet af dagen for at få en pause og f.eks. før du skal sove.

Der findes forskellige afspændinger, både hvad angår form, hastighed og længde.
Prøv dig derfor frem indtil du finder den, du bedst kan lide. 

På flere streamingtjenester, eks. Spotify, TDC play og iTunes ligger der indtalte afspændinger.

Du kan f.eks. søge på "afspænding 1 og 2" eller "Afspænding & psykomotorik".

Det er gratis af oprette en profil på Spotify.

Du kan også downloade app'en "Åben og rolig", som har forskellige afspændinger og meditationer. Du finder den på google play eller i app store.

Det er godt at bevæge sig, når man oplever symptomer på stress eller depression.

Hvad får du ud af at bevæge dig?

• Det løsner kropslige spændinger.
• Det hjælper til at bringe balance i kroppens nervesystem.
• Du bliver mere afslappet og gladere. 
• Det hjælper kroppen med at skille sig af med hormoner relateret til stress og ubalance i din krop.

Det er vigtigt, at det er blid/moderat motion eller rolige øvelser. Det kan f.eks. være at gå en tur, yoga eller lignende.

På Psykiatrifondens hjemmeside finder du videoer med forskellige øvelser, der kan være med til give ro i krop og sind.

Det er videoer med rolige bevægelser, yoga og grounding. Du finder også en video, der fortæller hvordan krop og psyke hænger sammen.

Link til Psykiatrifondens hjemmeside.

Undersøgelser og forskning viser, at det at opholde sig i naturen har en positiv indvirkning på vores fysiske og mentale sundhed. Naturen kan bl.a. hjælpe os til at koble af og sænke vores stressniveau. Dagslyset udenfor spiller også en vigtig rolle i forhold til at regulere vores søvn og humør.

Hvordan gør du?
Du kan gå en tur, måske har du et naturområde, park eller lignende, du særligt godt kan lide. Du kan afprøve nedenstående øvelser på din gåtur. Vær tålmodig. I starten kan det være svært at bevare opmærksomheden, og du kan blive forstyrret af tanker eller ting, der sker omkring dig. Det er helt normalt. Vend blot tilbage til øvelsen og fortsæt der hvor du slap.

Nærværsøvelse
Find et sted hvor du kan sidde i fred og ro. Det kan f.eks. være op ad et træ, ved en bæk, på en bænk eller et sted, hvor du kan se langt, men samtidig føler dig tryg.

• Mærk underlaget du sidder på og lad underlaget bære dig.
• Tag en dyb indånding og slip på en udånding de spændinger i kroppen, som du ikke har brug for lige nu. Tag dig tid til at falde til ro.
• Lyt til lydene: fuglene, vandet eller vinden.
• Prøv at bevare din opmærksomhed på naturens lyde. Vend venligt tilbage, hvis tankerne skulle forstyrre dig.

Sid så længe du har lyst, gerne mindst 5 minutter.

Gående nærværsøvelse

• Send din opmærksomhed til din krop, der bevæger sig.
• Mærk armene, der svinger frem og tilbage.
• Mærk benene. Mærk hvordan ballernes, overbenenes og underbenenes muskler arbejder. Blot giv dig tid til at have din opmærksomhed her et par minutter.
• Send så din opmærksomhed til dine fødder. Mærk hvordan fødder arbejder, når du går. Mærk hvordan føddernes kontakt til jorden skifter mellem hæle og tæer.
• Sæt tempoet lidt ned, så du bedre kan mærke.
• Mærk underlaget du går på. Er det f.eks hårdt, blødt, ujævnt?
• Sænk tempoet lidt mere og gå langsomt.

Bevar din opmærksomhed på dine fødder og føddernes kontakt til jorden så længe du har lyst. Gerne i mindst 5 minutter.

Oplever du stress eller har du en depression, vil du ofte opleve, at det påvirker din søvn.
Det kan være, du har svært ved at falde i søvn eller måske vågner du op i løbet af natten og kan ikke sove igen. 

På Psykiatrifondens hjemmeside kan du få gode råd til, hvordan du får en bedre søvn.

Besøg Psykiatrifonden

Psykiatrifonden tilbyder, at forældre med psykisk sygdom kan blive kontaktet af en børnefaglig medarbejder, der har mange års erfaring med de udfordringer, der er forbundet med at være børn i familier med psykisk sygdom.

Den børnefaglige medarbejder kan hjælpe med at pege i retning af løsninger til både forældre og børn. Det kan f.eks være gode råd til, hvordan man taler sammen i familien, og hvordan man kan være sammen på en god måde.
Hjælpen kan bestå af en eller flere samtaler – efter behov.

Kontakt Psykiatrifonden

Læs mere om rådgivningen hos Psykiatrifonden

Det mentale motionscenter er for dig, der vil styrke din psykiske sundhed. Det er Psykiatrifonden, der står bag.

I det mentale motionscenter finder du øvelser til, hvordan du kan håndtere angst, kognitive vanskeligheder, stress og depression.

Besøg det mentale motionscenter på Psykiatrifondens hjemmeside.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Du kan ringe eller chatte med Livslinien, hvis du er i krise eller har tanker om selvmord.

• Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05
• Du kan skrive til Livsliniens netrådgivning skrivdet.dk. Vi giver dig svar hurtigst muligt og indenfor max en uge.
• Du kan kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag og søndag kl. 13-17
• Du kan benytte Livsliniens selvhjælpsprogram, SOS, der er rettet mod at hjælpe personer med selvmordstanker

De fleste mennesker har perioder, hvor livet eller en situation opleves som så svær, at de ikke kan magte den alene. For nogen fører krisen til selvmordstanker og uden hjælp måske til selvmordsforsøg og selvmord.

Derfor er det afgørende, at du får fortalt et andet menneske, at du har det svært, så du kan få den hjælp og støtte, du har brug for. På Livslinien er vi vant til at tale om selvmord og selvmordstanker, og vi vil meget gerne tale med dig.

Du kan også kontakte Livslinien, hvis du er pårørende eller efterladt til selvmord.

Der kan i perioder være travlt på rådgivningen, hvor det kan være svært at komme igennem. Er du akut selvmordstruet, skal du ringe 112.

Lider du af let til moderat depression, panikangst eller fobier?

Så har du mulighed for at få et 10 ugers gratis online behandlingsforløb. Det er Danske Regioner, der står bag tilbuddet. 
Det foregår i trygge omgivelser hjemme hos dig selv.

Forløbet er internetbaseret, hvor du arbejder selvstændigt med øvelser og din psykolog giver dig støtte og vejledning på skrift. For at komme i behandling vil du blive inviteret til en udredende videosamtale, hvor en psykolog vil afklare om tilbuddet er det rette for dig.

Der er mulighed for to forskellige forløb:

• et til mennesker med depression.
• et til mennesker med angst. 

Målgruppe:

For at kunne komme i betragtning til behandling skal du:

• Være over 18 år.
• Have angst og / eller let til moderat depression.

Du kan IKKE deltage, hvis du samtidig har:

• Skizofreni.
• Bipolar lidelse eller en beslægtet lidelse. 
• OCD.
• PTSD.
• Et alkoholmisbrug.
• Et stofmisbrug.

Det er heller ikke muligt at deltage, hvis du i øjeblikket modtager anden psykoterapeutisk behandling.

Tilmelding og mere information:

Du kan læse mere på internetpsykiatrien.dk 

Det er også der, du anmoder om behandling.

Ved hjælp af NemID logger du ind og besvarer et spørgeskema. Det handler om dig, og hvordan du har det. Herefter vil du blive kontaktet via din e-boks.