Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Brug naturen

Undersøgelser og forskning viser, at det at opholde sig i naturen har en lang række positive virkninger på vores fysiske og mentale sundhed. Naturen kan bl.a. hjælpe os til at koble af og sænke vores stressniveau. Dagslyset udenfor spiller også en vigtig rolle i forhold til at regulere vores søvn og humør.

Hvordan gør du?
Du kan gå en tur, måske har du et naturområde, park eller lignende, du særligt godt kan lide. Du kan afprøve nedenstående øvelser på din gåtur. Vær tålmodig. I starten kan det være svært at bevare opmærksomheden, og du kan blive forstyrret af tanker eller ting, der sker omkring dig. Det er helt normalt. Vend blot tilbage til øvelsen og fortsæt der hvor du slap.

Nærværsøvelse
Find et sted hvor du kan sidde i fred og ro. Det kan f.eks. være op ad et træ, ved en bæk, på en bænk eller et sted, hvor du kan se langt, men samtidig føler dig tryg.

  • Mærk underlaget du sidder på og lad underlaget bære dig.
  • Tag en dyb indånding og slip på en udånding de spændinger i kroppen, som du ikke har brug for lige nu. Tag dig tid til at falde til ro.
  • Lyt til lydene: fuglene, vandet eller vinden.
  • Prøv at bevare din opmærksomhed på naturens lyde. Vend venligt tilbage, hvis tankerne skulle forstyrre dig.

Sid så længe du har lyst, gerne mindst 5 minutter.

Gående nærværsøvelse

  • Send din opmærksomhed til din krop, der bevæger sig.
  • Mærk armene, der svinger frem og tilbage.
  • Mærk benene. Mærk hvordan ballernes, overbenenes og underbenenes muskler arbejder. Blot giv dig tid til at have din opmærksomhed her et par minutter.
  • Send så din opmærksomhed til dine fødder. Mærk hvordan fødder arbejder, når du går. Mærk hvordan føddernes kontakt til jorden skifter mellem hæle og tæer.
  • Sæt tempoet lidt ned, så du bedre kan mærke.
  • Mærk underlaget du går på. Er det f.eks hårdt, blødt, ujævnt?
  • Sænk tempoet lidt mere og gå langsomt.

Bevar din opmærksomhed på dine fødder og føddernes kontakt til jorden så længe du har lyst. Gerne i mindst 5 minutter.

 

Kontakt os

Sundhedsskolen

Grenaa Sundhedshus

Sygehusvej 15, 8500 Grenaa

Telefon: 89 59 40 40 (kl. 9 - 12)

Mail: sundhedsskolen@norddjurs.dk

Følg os på Facebook

Tjek dig selv mand

Tjekdigselvmand3

Opdag de vigtigste signaler fra kroppen og gå til læge i tide.