Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Sundhedsskolen og Forebyggende Hjemmebesøg aflyser alle tilbud og aktiviteter

Statsministeren har den 11. marts besluttet, at lukke dele af den offentlige sektor ned.

På Sundhedsskolen betyder det konkret, at ALLE vores forløb, samtaler og aktiviteter aflyses fra den 12.3.2020.

De Forebyggende Hjemmebesøg er også aflyst. 

Hvis du i øjeblikket deltager på et forløb, fordi du enten har KOL, kræft, diabetes eller hjerte-karsygdom eller hvis du deltager på et rygestopforløb, vores vægttabsforløb eller Liv i Balance, så er AL undervisning og samtaler indtil videre aflyst.

Det samme gør sig gældende for afklarende samtaler med henblik på forløb.

Har din praktiserende læge eller sygehuslæge sendt os en henvisning, vil din henvisning først blive håndteret når regeringen åbner den offentlige sektor igen.

Vi anbefaler, at du holder dig orienteret i de landsdækkende medier og på www.coronasmitte.dk

Mens Sundhedsskolen er lukket, kan du blive inspireret til at fastholde de gode vaner på vores Facebookside. Her vil der løbende komme spændende opslag.

Pas på jer selv og følg myndighedernes anbefalinger, så vi snart kan kende Danmark igen.

Vi kan fortsat kontaktes på sundhedsskolen@norddjurs.dk og tlf. 89 59 40 40 (ml. 9-12).

Nyhedsdato: 12.03.2020