Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Sundhedsskolen genåbner på en ny måde

Kære borgere i Norddjurs Kommune

Som de fleste af jer nok ved, blev Sundhedsskolens fysiske tilbud med træning, samtaler, undervisning, rygestopforløb og forebyggende hjemmebesøg lukket ned den 11. marts 2020 grundet corona.
Det er vi naturligvis rigtig kede af. Vi savner at være med til at gøre en forskel for jer og jeres sundhed. Vi er derimod rigtig glade for, at I i denne særlige tid, passer godt på jer selv og jeres nærmeste.

Men nu sker der noget, idet Sundhedsskolen starter med en langsom genåbning efter påske.

MEN PÅ EN HELT NY MÅDE!

Selvom vi ikke kan mødes på Sundhedsskolen eller komme ud i jeres hjem, er vi her stadig for JER. Derfor har vi været i fuld gang med at gentænke vores tilbud.

Konkret betyder det følgende:

Til dig, som var påbegyndt et forløb på Sundhedsskolen:

Du får nu mulighed for at fortsætte dit forløb, men i stedet for at møde op fysisk, får du undervisning, træning og samtaler online via “Skype” på din computer eller tablet. Bare rolig - vi hjælper dig, og du guides grundigt igennem inden opstart. Vi kontakter dig herom.

Til dig, som venter på at starte på et forløb på Sundhedsskolen:

Du vil blive kontaktet, således at vi kan finde en løsning sammen med dig.

Forebyggende hjemmebesøg

I forhold til de forebyggende hjemmebesøg starter vi med telefonisk kontakt til jer, som fik aflyst jeres besøg grundet corona. I telefonen vil du blive præsenteret for de muligheder, vi har på nuværende tidspunkt, såsom samtale via telefon eller skype. Hvis du er i tvivl om, hvornår du kan forvente et forebyggende hjemmebesøg, kan du kontakte os.

Vil du gerne i kontakt med Sundhedsskolen

Til alle jer, som vi ikke har haft kontakt med tidligere, men som muligvis også har behov for hjælp til at håndtere fx diabetes, hjerte- karsygdomme, lunge- eller kræftsygdomme, rygestop mv., vil vi blot understrege, at vi stadig er her!
Vi kan være behjælpelige med at besvare spørgsmål, men vi vil også rigtig gerne inddrage dig og høre, hvad du har behov for, så vi kan tilbyde den bedst mulige løsning i forhold til dine udfordringer. Så derfor er vores budskab – skriv eller ring til os.

Tlf. Sundhedsskolen: 89 59 40 40 kl. 09:00 - 12:00
Tlf. Forebyggende hjemmebesøg: 89 59 30 12 kl. 08:00 – 9:00
E-mail: sundhedsskolen@norddjurs.dk
SMS: 30 63 27 04

Du kan også følge med på vores facebookside, hvor der dagligt er input til netop dig
https://da-dk.facebook.com/sundhedsskolennorddjurs/

Der findes også mange patientforeninger, som tilbyder råd og vejledning samt træning, der er skræddersyet i forhold til dine udfordringer.

https://hjerteforeningen.dk/
https://diabetes.dk/
https://www.lunge.dk/
https://www.cancer.dk/
https://altomkost.dk/
https://ekvit.dk/
https://www.psykiatrifonden.dk/
https://sind.dk/
https://www.aeldresagen.dk/

Nyhedsdato: 08.04.2020